Mød borgerne

Kapser - Kom nu hjem til Hjallerup

Kaspers ven Emil og resten af Brønderslev Kommune er meget interesseret i, at Kasper vender hjem til Hjallerup, når han er blevet færdig med sin uddannelse. Emil savner nemlig at drikke nogle øl med sin kammerat.

Johnny fortæller om livet i byen

Johnny fortæller, at Hjallerup er en by, der nyder godt af Hjallerup Marked. Markedet sikrer de mange øvrige aktiviteter og faciliteter økonomisk og betyder blandt andet, at man har to idrætshaller, en svømmehal og midler til en lang række foreninger. “I Hjallerup er vi samlet omkring fællesskab”, forklarer han.

Derfor bor jeg i Hjallerup

Johnny Nielsen kommer egentlig fra Asaa, men kom i 1986 i lære i en tøjbutik i Hjallerup. Senere fandt han en kæreste, blev gift og fik børn i byen. Johnny fortæller, hvordan Hjallerup ligger centralt i forhold til både jobmuligheder og fritidsaktiviteter.

Derfor skal du flytte til Hjallerup

Johnny forklarer, at Hjallerup er en stærk by med uovertrufne aktivitetsmuligheder for både familier og børn. Hjallerup ligger samtidig centralt og ligger fx tæt på Aalborg. Desuden fremhæver Johnny det gode lokalmiljø og den store frivillighed som kendetegner byen.

Om Hjallerup Musikforening

Hør Johnny fortælle om, hvordan han og en kammerat tog et initiativ der år efter år bringer kunstnere som Lis Sørensen, Poul Krebs, Dodo & the Dodos, Johnny Madsen, Savage Rose og mange flere til Hjallerup. Hvert år afholder Hjallerup Musikforening omkring 15 intimkoncerter med ialt 4000 gæster.

Tina fortæller om livet i byen

Tina flyttede først til Dronninglund fra Sønderjylland i 1995. Her mødte hun sin mand og fik børn. Senere flyttede familien Gregersen tilbage til Sønderjylland i en periode, men vendte i 2006 tilbage til Brønderslev Kommune. Her slog de sig ned i Hjallerup - primært på grund af det rige udbud af fritidsaktiviteter.

Om Hjallerup Marked

Tina fortæller om at være frivillig på Hjallerup Marked og medlem af bestyrelsen for Hjallerup Samvirke. Hvert år gennemføres Hjallerup Marked i den første weekend i juni med hjælp fra 2500 frivillige. Overskuddet fra markedet administreres af foreningen Hjallerup Samvirke, som fordeler midler blandt byens 57 foreninger.

Om at flytte til Hjallerup

Tina Gregersen og hendes familie flyttede til Hjallerup fra Sønderjylland i 2006. Familien valgte Hjallerup fordi både skole og børnehave var tæt på og på grund af de mange fritidsmuligheder i byen. Gennem frivilligt arbejde fik familien hurtigt mange venner. Børnene går til bl.a. badminton og gymnastik - Tina selv er aktiv i både gymnastikforening og Hjallerup Samvirke.

Om Hjallerup

Indbyggere: 3.768 (2013)

Postnummer: 9320

 

I Hjallerup finder man godt 3.700 indbyggere samt et blomstrende erhvervs- og foreningsliv. Et af årets højdepunkter er Hjallerup Marked, hvor mere end 200.000 gæster kigger forbi til heste- og kræmmermarked, hygge og fest.

 

Kroen i Hjallerup er over 150 år gammel og tager stadig imod gæster. Har man lyst til at dykke ned i byens historie, kan det anbefales at tage et smut forbi Hjallerup Lokalhistorisk Arkiv, hvor man kan se udstillinger om byens fortid. Arkivet finder du i Hjallerup Kulturhus, Nørreallé 3.

Yderligere information

Hjallerup Marked   Byens hjemmeside   Hjallerup Kro